For at se vores billeder kan benytte nogle af disse link:

Mine billeder: http://picasaweb.google.com/krabertel

Moellers billeder: http://picasaweb.google.com/egmoller

Noerskovs billeder: http://picasaweb.google.com/cnorskov

Nannas billeder: For at se Nannas billeder skal du have et live ID (opret her), herefter skal Nanna give dig angang til billederne. Hvis du har oprettet et live ID eller allerede har et og ikke har adgang til billederne, saa skriv dit navn og email i en af kommentarerne til bloggen og saa vil Nanna kigge paa det.

tirsdag, februar 16, 2010

Shotover River Rafting

Søndag d. 14. februar var det meningen vi skulle have været ude og vandre omkring Lake Alta. Men da vi nåede op i bjergene til søen fandt vi ud af at vi ikke havde nok tøj på til det kolde vejr, og vi vendte om.

Mandag d. 15 februar var Norskov og jeg ude at riverrafte. Vi skulle ud på Shotover River. Først hoppede vi ombord på bussen og blev kørt ud til et hovedkvarter udenfor byen. Her fik vi udleveret en våddragt, hjelm, splashjacket og redningsvest. Herefter hoppede vi ombord på bussen igen og så gik turen ud mod floden. Vi fik at vide at vi skulle ud og koere på verdens 15. farligste vej og hermed NZ's farligste. Vi kørte forbi 3 forskellige skilte der anbefalede at man kørte en anden vej og forbød både busser og trailere på vejen (vores bus havde trailer med bådene på). Vi havde en guide på turen som sad og psykede os hele vejen. Bl.a. forklarede at der ikke var brugt ingeniører tl at bygge bjergvejen men at det kun var almindelige guldminere tilbage i 1880'erne (dalen med floden er verdens største gulddepot) der havde bygget vejen. Vejen var bygget i porrøst klippe og det var ikke sjældent at vejen skred flere steder. Vejen var cirka 3 meter bred og til begge sider var 100 meter lodret klippevæg. På et tidspunkt kom vi forbi et sving hvor buschafføren blev nødt til at køre højre forhjul ud over klippen for at kunne få traileren med rundt i svinget! men det vildeste var dog da vi kørte over en sted hvor vejen var skredet sammen for 100 år siden og de havde genbygget den samme sted ved at stable flade flodsten ovenpå hinanden med hestemøg og siv som mørtel. Imponerende nok havde de kun mistet 1 bus i deres 30 år på vejen (en bus på vej tilbage og dermed uden passagerer), men buschafførerne er naturligvis meget dygtige (de gør det 2 gange om dagen 364 dage om året). Selve raftingen var fed nok men der var lavt vand pga. sæsonen så det helt vilde var det heller ikke. Vi kom dog igennem en 170 meter lang tunnel og sluttede af med et ret fedt fald.

Tirsdag d. 16 februar har vi brugt på at slappe af. Jeg har sorteret billeder som bliver lagt nu.

1 kommentar:

  1. Kære Kristian, fantastiske billeder!!! Sikke dog en natur, hvor er det smukt og fantastisk...
    Og din beskrivelse af busturen op til riverrafting... Ja, du er jo nok ikke i tvivl om at jeg var stået af bussen længe før den vilde bjergsti skulle tilbagelægges... og naturligvis havde aldrig tilmeldt mig en riverraftingtur, skal jeg kalde jer modige.. eller dumdristige?
    Jeg er glad for at I overlevede! ;)
    Knus fra mor

    SvarSlet