Onsdag d. 17. februar koerte vi fra Queenstown til Wanaka. Efter at have lave laekre nachoes til frokost slappede vi af.
Torsdag d. 18. februar koerte vi fra Wanaka til Haast hvor vi paa vejen var ude at se to imponerende vandfald (hvis navne jeg ikke har lige nu...). Da vi kom frem til Haast gik vi en tur ned til den lokale flod og saa os om.
Fredag d. 19. februar koerte vi fra Haast til Fox Glacier. Eftermiddagen brugte vi paa at se Fox Glacier, en meget flot og imponerende blaa gletcher.
Loerdag d. 20 februar koerte vi en smuttur til Franz Josef hvor vi saa Franz Josef gletcheren som egentlig var meget ligesom Fox Glacier, dog stadig imponerende! Senere gik vi en tur omkring Lake Matheson en soe med gode udkigspunkter over Mt. Cook og Mt. Tasman. Desvaerre var det overskyet saa vi fik kun set soeen.
Soendag d. 21 februar var det meningen at vi skulle have koert direkte til Hokitika men da vejret endeligt var klaret op og skyerne var vaek koerte vi foerst ud til et udkigspunkt og fik et imponerende udsyn over Mt. Cook og Mt. Tasman! - herefter gik det mod Hokitika.
Mandag d. 22 februar koerte vi fra Hokitika til Arthur's Pass, hvor vi brugte resten af dagen paa at gaa rundt og se den imponerende natur. Vi kom bl.a. ind forbi Devils Punch Ball vandfaldet hvor vindstoed ofte blaeser vandfaldet ud over tilskuerne (det oplevede vi dog (desvaerre) ikke).
Tirsdag d. 23 februar koerte vi fra Arthur's Pass til Greymouth, hvor vi brugte eftermiddagen i Shantytown. Shantytown er en naerliggende guldmineby der er genopfoert for at vise lokale og turister hvordan guldminearbejderne havde det. I vores billet var inkluderet en damplokomotivstur og en omgang guldvaskning hvilket egentlig var meget sjovt :)
Onsdag d. 24 februar koerte vi fra Greymouth til Westport. Paa vejen var vi forbi Pancake Rocks, nogle klipper der er formet af forskellige lag sten saa det ligner pandekager stablet ovenpaa hinanden. I Westport saa vi cape Foulwind, en lokal saelkoloni og det lokale fyrtaarn (det sidst naevnte var ikke saa spaendende).
Torsdag d. 25 februar - idag. Vi koerte fra Westport til Nelson hvor vi har brugt dagen paa at se kathedralen og kigge butikker.
Imorgen gaar turen til Motueka hvor vi skal ud og se Abel Tasman National Park.
Soendag gaar turen med faergen til Wellington igen.
torsdag, februar 25, 2010
tirsdag, februar 16, 2010
Shotover River Rafting
Søndag d. 14. februar var det meningen vi skulle have været ude og vandre omkring Lake Alta. Men da vi nåede op i bjergene til søen fandt vi ud af at vi ikke havde nok tøj på til det kolde vejr, og vi vendte om.
Mandag d. 15 februar var Norskov og jeg ude at riverrafte. Vi skulle ud på Shotover River. Først hoppede vi ombord på bussen og blev kørt ud til et hovedkvarter udenfor byen. Her fik vi udleveret en våddragt, hjelm, splashjacket og redningsvest. Herefter hoppede vi ombord på bussen igen og så gik turen ud mod floden. Vi fik at vide at vi skulle ud og koere på verdens 15. farligste vej og hermed NZ's farligste. Vi kørte forbi 3 forskellige skilte der anbefalede at man kørte en anden vej og forbød både busser og trailere på vejen (vores bus havde trailer med bådene på). Vi havde en guide på turen som sad og psykede os hele vejen. Bl.a. forklarede at der ikke var brugt ingeniører tl at bygge bjergvejen men at det kun var almindelige guldminere tilbage i 1880'erne (dalen med floden er verdens største gulddepot) der havde bygget vejen. Vejen var bygget i porrøst klippe og det var ikke sjældent at vejen skred flere steder. Vejen var cirka 3 meter bred og til begge sider var 100 meter lodret klippevæg. På et tidspunkt kom vi forbi et sving hvor buschafføren blev nødt til at køre højre forhjul ud over klippen for at kunne få traileren med rundt i svinget! men det vildeste var dog da vi kørte over en sted hvor vejen var skredet sammen for 100 år siden og de havde genbygget den samme sted ved at stable flade flodsten ovenpå hinanden med hestemøg og siv som mørtel. Imponerende nok havde de kun mistet 1 bus i deres 30 år på vejen (en bus på vej tilbage og dermed uden passagerer), men buschafførerne er naturligvis meget dygtige (de gør det 2 gange om dagen 364 dage om året). Selve raftingen var fed nok men der var lavt vand pga. sæsonen så det helt vilde var det heller ikke. Vi kom dog igennem en 170 meter lang tunnel og sluttede af med et ret fedt fald.
Tirsdag d. 16 februar har vi brugt på at slappe af. Jeg har sorteret billeder som bliver lagt nu.
Mandag d. 15 februar var Norskov og jeg ude at riverrafte. Vi skulle ud på Shotover River. Først hoppede vi ombord på bussen og blev kørt ud til et hovedkvarter udenfor byen. Her fik vi udleveret en våddragt, hjelm, splashjacket og redningsvest. Herefter hoppede vi ombord på bussen igen og så gik turen ud mod floden. Vi fik at vide at vi skulle ud og koere på verdens 15. farligste vej og hermed NZ's farligste. Vi kørte forbi 3 forskellige skilte der anbefalede at man kørte en anden vej og forbød både busser og trailere på vejen (vores bus havde trailer med bådene på). Vi havde en guide på turen som sad og psykede os hele vejen. Bl.a. forklarede at der ikke var brugt ingeniører tl at bygge bjergvejen men at det kun var almindelige guldminere tilbage i 1880'erne (dalen med floden er verdens største gulddepot) der havde bygget vejen. Vejen var bygget i porrøst klippe og det var ikke sjældent at vejen skred flere steder. Vejen var cirka 3 meter bred og til begge sider var 100 meter lodret klippevæg. På et tidspunkt kom vi forbi et sving hvor buschafføren blev nødt til at køre højre forhjul ud over klippen for at kunne få traileren med rundt i svinget! men det vildeste var dog da vi kørte over en sted hvor vejen var skredet sammen for 100 år siden og de havde genbygget den samme sted ved at stable flade flodsten ovenpå hinanden med hestemøg og siv som mørtel. Imponerende nok havde de kun mistet 1 bus i deres 30 år på vejen (en bus på vej tilbage og dermed uden passagerer), men buschafførerne er naturligvis meget dygtige (de gør det 2 gange om dagen 364 dage om året). Selve raftingen var fed nok men der var lavt vand pga. sæsonen så det helt vilde var det heller ikke. Vi kom dog igennem en 170 meter lang tunnel og sluttede af med et ret fedt fald.
Tirsdag d. 16 februar har vi brugt på at slappe af. Jeg har sorteret billeder som bliver lagt nu.
lørdag, februar 13, 2010
Kaikoura - Christchurch - Dunedin - Invercargill - Te Anau - Milford Sounds - Queenstown
Onsdag d. 3/2 2010 brugte vi vores sidste dag i Kaikoura paa at se byen. Norskov og jeg tog ud og spiste den lokale delikatesse - crayfish. Vi valgte den billige udgave som bestod af crayfish omelet. Basically er det stenhummer og det smager ogsaa af hummer saa den helt store overraskelse var det heller ikke.
Torsdag d. 4/2 2010 koerte vi til Christchurch. Her flyttede vi ind paa vores hostel og herefter gik turen i biffen for at se Avatar 3D.
Fredag d. 5/2 2010 tog vi ind i Christchurch midtby og saa Cathedral Sq., den omkring liggende flod - Avon, og fandt saagar det meget beroemte og anerkendte (saagar award winning) bageri, Copenhagen Bakery. Vi tog selvfoelgelig en masse billeder derinde og de andre kunder syntes nok vi saa lidt dumme ud... Men hey! who cares?
Eftermiddagen brugte vi paa at gaa rundt paa stranden omkring hvor vi boede.
Loerdag d. 6/2 2010 koerte vi fra Christchurch til Dunedin. Undervejs stoppede vi ved Moaraki Boulders (kuglerunde sten). Det var meget fedt at se saa runde sten paa saa flad en strand.
Soendag d. 7/2 2010 var vi paa rundtur paa Speight's Brewery. Speight's er New Zealands bedste oel, desvaerre saelges den kun i NZ, paa Guldkysten i Australien (fordi der er flere kiwier end australiere der) og paa en enkelt bar i London - The Southerner. Efter rundturen stod det paa smagsproever. Vi kom en i et rum der var lavet som en bar. Der var en fadoelshane med hver eneste variant de havde og saa fik vi ellers 20 minutter til at drikke saa meget oel vi havde lyst til. Saa vi var naturligvis meget maette bagefter :)
Mandag d. 8/2 2010 startede jeg dagen ud med at koere ned paa vaerkstedet med bilen for at faa sat et nyt batteri i bilen da det gamle ikke kunne holde til de kolde naetter her nederst paa sydoeen (7-10 grader).
Herefter var vi paa rundtur i Cadbury World (...dem der laver chokolade). Det var meget fint at se hvordan chokolademagning foregaar og vi fik selvfoelge ogsaa en masse smagsproever undervejs. Vi saa ogsaa verdens eneste flydende chokoladevandfald paa 28 meter.
Eftermiddagen brugte vi paa at bestige Baldwin Street. Verdens stejleste gade (den er faktisk i Guinness World Records).
Aftenen var vi ude og se pingviner paa halvoeen ved Dunedin. Vi kom forbi nogle imponerende soeloever paa vejen derhen. Det viste sig at vaere verdens sjaeldneste soeloeveart. Da vi kom hen til skjulet hvor vi skulle sidde, saa vi 5 pingviner, som sjovt nok ogsaa var verdens sjaeldneste pingvinart.
Tirsdag d. 9/2 2010 koerte vi fra Dunedin til Invercargill. Paa vejen kom vi forbi Curio Bay der havde en masse forstenede traeer, som var ret flotte.
Paa turen kom vi ogsaa forbi adskillige vandfald. Foerst Karakainui Falls, herefter Mcleans Falls som begge var ret imponerende. Herefter saa vi Niagara Falls. (...ja! de har et vandfald ved det navn i NZ). Niagara Falls var ret skuffende da faldet var paa omkring 0,5 meter, men hey! jeg har staet paa Niagara Falls!
Onsdag d. 10/2 2010 koerte vi fra Invercargill, forbi byen Bluff (en af de allersydligste byer paa sydoeen) til Te Anau. Her skete den foerste bilulykke indtil videre (af dem der bare maa ske fordi man koerer saa meget rundt hele tiden) Den uheldige modpart var et trae med en skjult udvidet stub som lavede en ordentlig bule i vores kofanger, mens jeg var igang med at parkere.
Torsdag d. 11/2 2010 koerte vi til Milford Sounds. Et af de mest utilgaengelige steder paa sydoeen, dog det sted med det smukkeste natur nogensinde! Et must for enhver i New Zealand!
Eftermiddagen stod paa koeretur tilbage til Te Anau (traelst) da man ikke rigtigt kan sove i Milford Sounds for penge.
Fredags d. 12/2 2010 koerte vi fra Te Anau til Queenstown og slappede af resten af dagen. Jeg fandt mig en britisk slikbutik og fik koebt mig noget saltlakrids! :D
Loerdag d. 13/2 2010 var det meningen vi skulle have set gondolerne og bjergene i Queenstown, men det det var skyet paa toppen lod vi vaere og brugte dagen paa at slappe af i stedet.
Torsdag d. 4/2 2010 koerte vi til Christchurch. Her flyttede vi ind paa vores hostel og herefter gik turen i biffen for at se Avatar 3D.
Fredag d. 5/2 2010 tog vi ind i Christchurch midtby og saa Cathedral Sq., den omkring liggende flod - Avon, og fandt saagar det meget beroemte og anerkendte (saagar award winning) bageri, Copenhagen Bakery. Vi tog selvfoelgelig en masse billeder derinde og de andre kunder syntes nok vi saa lidt dumme ud... Men hey! who cares?
Eftermiddagen brugte vi paa at gaa rundt paa stranden omkring hvor vi boede.
Loerdag d. 6/2 2010 koerte vi fra Christchurch til Dunedin. Undervejs stoppede vi ved Moaraki Boulders (kuglerunde sten). Det var meget fedt at se saa runde sten paa saa flad en strand.
Soendag d. 7/2 2010 var vi paa rundtur paa Speight's Brewery. Speight's er New Zealands bedste oel, desvaerre saelges den kun i NZ, paa Guldkysten i Australien (fordi der er flere kiwier end australiere der) og paa en enkelt bar i London - The Southerner. Efter rundturen stod det paa smagsproever. Vi kom en i et rum der var lavet som en bar. Der var en fadoelshane med hver eneste variant de havde og saa fik vi ellers 20 minutter til at drikke saa meget oel vi havde lyst til. Saa vi var naturligvis meget maette bagefter :)
Mandag d. 8/2 2010 startede jeg dagen ud med at koere ned paa vaerkstedet med bilen for at faa sat et nyt batteri i bilen da det gamle ikke kunne holde til de kolde naetter her nederst paa sydoeen (7-10 grader).
Herefter var vi paa rundtur i Cadbury World (...dem der laver chokolade). Det var meget fint at se hvordan chokolademagning foregaar og vi fik selvfoelge ogsaa en masse smagsproever undervejs. Vi saa ogsaa verdens eneste flydende chokoladevandfald paa 28 meter.
Eftermiddagen brugte vi paa at bestige Baldwin Street. Verdens stejleste gade (den er faktisk i Guinness World Records).
Aftenen var vi ude og se pingviner paa halvoeen ved Dunedin. Vi kom forbi nogle imponerende soeloever paa vejen derhen. Det viste sig at vaere verdens sjaeldneste soeloeveart. Da vi kom hen til skjulet hvor vi skulle sidde, saa vi 5 pingviner, som sjovt nok ogsaa var verdens sjaeldneste pingvinart.
Tirsdag d. 9/2 2010 koerte vi fra Dunedin til Invercargill. Paa vejen kom vi forbi Curio Bay der havde en masse forstenede traeer, som var ret flotte.
Paa turen kom vi ogsaa forbi adskillige vandfald. Foerst Karakainui Falls, herefter Mcleans Falls som begge var ret imponerende. Herefter saa vi Niagara Falls. (...ja! de har et vandfald ved det navn i NZ). Niagara Falls var ret skuffende da faldet var paa omkring 0,5 meter, men hey! jeg har staet paa Niagara Falls!
Onsdag d. 10/2 2010 koerte vi fra Invercargill, forbi byen Bluff (en af de allersydligste byer paa sydoeen) til Te Anau. Her skete den foerste bilulykke indtil videre (af dem der bare maa ske fordi man koerer saa meget rundt hele tiden) Den uheldige modpart var et trae med en skjult udvidet stub som lavede en ordentlig bule i vores kofanger, mens jeg var igang med at parkere.
Torsdag d. 11/2 2010 koerte vi til Milford Sounds. Et af de mest utilgaengelige steder paa sydoeen, dog det sted med det smukkeste natur nogensinde! Et must for enhver i New Zealand!
Eftermiddagen stod paa koeretur tilbage til Te Anau (traelst) da man ikke rigtigt kan sove i Milford Sounds for penge.
Fredags d. 12/2 2010 koerte vi fra Te Anau til Queenstown og slappede af resten af dagen. Jeg fandt mig en britisk slikbutik og fik koebt mig noget saltlakrids! :D
Loerdag d. 13/2 2010 var det meningen vi skulle have set gondolerne og bjergene i Queenstown, men det det var skyet paa toppen lod vi vaere og brugte dagen paa at slappe af i stedet.
tirsdag, februar 02, 2010
Kaikoura!
Soendag d. 31. januar koerte vi fra Blenheim til Kaikoura og tjekkede ind paa et fantastisk hyggeligt hostel. Den har endda gratis spa! :D
Mandag d. 1. februar brugte vi formiddagen paa at se byen og klokken 12.30 tog vi hen til Whale Watch Kaikoura (firma). Her fik vi saa at vide at vores bookede tur maaske ville blive aflyst pga. daarligt vejr. Det gjorde den dog heldigvis ikke men der var dog "very strong seasickness warning". Norskov og Moeller som aad soesygepiller var kun en smule svimle og Nanna fik det da ogsaa ret daarligt, men jeg kom igennem uden problemer. Vi fik set 4 forskellige kaskelothvaler (ja... dem med det firkantede hoved). Vi saa endda den samme hval to gange. Enorme dyr! Det var vildt imponerende!
Tirsdag d. 2. februar - idag stod vi tidligt op (7.30) og gik ned til Dolphin Encounter Kaikoura (firma) og tjekkede ind paa vores bookede tur. Vi fik at vide at vejrforholdene var optimale og det var sjaeldent man saa stillehavet saa roligt. Vi fik at vide at de tidligere paa dagen (paa 5.30 turen) havde fundet en pod med 250-300 delfiner. Vi fik en vaaddragt paa, udleveret snorkeludstyr og afsted det gik. Da vi kom ud til delfinerne var et et imponerende syn der moedte os! (billeder kommer senere). At svoemme rundt i blandt saa mange vilde delfiner er noget at det fedeste jeg nogensinde har proevet! Det fedeste var naar man fandt en der var interesseret i at lege. Saa svoemmede de rundt om en og saa skulle man forsoege at svoemme rundt med dem (mega fedt!!!)
Paa vej tilbage til havnen stoedte vi ogsaa paa en Wanderer Albatross. Den fugl i verden med stoerst vingefang! Enorm!!!
Herefter saa vi en af de mange pelssaeler der var ude at lege med dens mad og som end om ikke ogsaa saa den mindste pingvin i verden (Blaa et eller andet (kan ikke huske hvad den hedder)).
Alt i alt superfede oplevelser! Jeg vil anbefale Kaikoura som en must-see by i New Zealand uanset hvor lang tid man har i landet.
Mandag d. 1. februar brugte vi formiddagen paa at se byen og klokken 12.30 tog vi hen til Whale Watch Kaikoura (firma). Her fik vi saa at vide at vores bookede tur maaske ville blive aflyst pga. daarligt vejr. Det gjorde den dog heldigvis ikke men der var dog "very strong seasickness warning". Norskov og Moeller som aad soesygepiller var kun en smule svimle og Nanna fik det da ogsaa ret daarligt, men jeg kom igennem uden problemer. Vi fik set 4 forskellige kaskelothvaler (ja... dem med det firkantede hoved). Vi saa endda den samme hval to gange. Enorme dyr! Det var vildt imponerende!
Tirsdag d. 2. februar - idag stod vi tidligt op (7.30) og gik ned til Dolphin Encounter Kaikoura (firma) og tjekkede ind paa vores bookede tur. Vi fik at vide at vejrforholdene var optimale og det var sjaeldent man saa stillehavet saa roligt. Vi fik at vide at de tidligere paa dagen (paa 5.30 turen) havde fundet en pod med 250-300 delfiner. Vi fik en vaaddragt paa, udleveret snorkeludstyr og afsted det gik. Da vi kom ud til delfinerne var et et imponerende syn der moedte os! (billeder kommer senere). At svoemme rundt i blandt saa mange vilde delfiner er noget at det fedeste jeg nogensinde har proevet! Det fedeste var naar man fandt en der var interesseret i at lege. Saa svoemmede de rundt om en og saa skulle man forsoege at svoemme rundt med dem (mega fedt!!!)
Paa vej tilbage til havnen stoedte vi ogsaa paa en Wanderer Albatross. Den fugl i verden med stoerst vingefang! Enorm!!!
Herefter saa vi en af de mange pelssaeler der var ude at lege med dens mad og som end om ikke ogsaa saa den mindste pingvin i verden (Blaa et eller andet (kan ikke huske hvad den hedder)).
Alt i alt superfede oplevelser! Jeg vil anbefale Kaikoura som en must-see by i New Zealand uanset hvor lang tid man har i landet.
Abonner på:
Opslag (Atom)