Jeg har ikke skrevet blog i nogen tid, da jeg har syntes der ikke har været så meget at skrive om.
Søndag d. 20. december ankom vi efter en lang sejltur (3,5 time om 22 km) og efter en endnu længere koeretur til Nelson. Nelson er en flot by og vi fik brugt tiden, inden vi kunne tjekke ind på vores hostel, på Starbucks (jeg var ret træt). Vi fik fundet vores ting frem og herefter gik resten af dagen med at slappe af og komme sig efter sådan en travl måned.
Mandag d. 21. december cyklede vi en lille tur til stranden og herefter slappede vi af.
Tirsdag d. 22. december - Afslapning
Onsdag d. 23. december - Afslapning
Torsdag d. 24. december gjorde vi klar til at holde jul. Vi købte ind til lækker mad og brugte eftermiddagen på at slappe af og spille vores eget pakkespil hvor vi hver havde købt 3 gaver til en værdi af NZ$1. Vores juleret bestod af: Grillede hakkebøffer med en skive ost på, kartofler, grillede champions, grillede pepere og en lækker salat med hvidløgsdressing. Efter aftensmaden gik vi ind i loungen hvor de andre havde gang i en fest med noget sangria og de var sågar i færd med at bygge en Pinata (mexikansk fastelavnstønde). Efter et spil twister gik folk stille og roligt i seng da de skulle være klar til den store dag.
Fredag d. 25. december var der blevet planlagt en stor buffet. Hver person skulle medbringe en sideret og sit eget kød- og drikkevarer. Vi valgte at medbringe katoffelsalat, snittede gulerødder og agurker og en LÆKKER avocadodressing! Der var meget lækkert mad (alt fra chokolademousse til sushi) og mængden var helt enorm. Da alle ikke kunne spise mere var der stadig over halvdelen tilbage. Herefter spillede vi et fællesspil pakkespil hvor alle havde købt en gave til en værdi af NZ$5-10 og hver ville slutte med en gave (andre regler end det danske spil).
Jeg sluttede med et ølkrus og en 750 mL øl! (Bedste gave!)
Herefter stod det på rundbold på plænen overfor hostellet og herefter på ultimate. Det var ret sjovt, men også ret hårdt at skulle løbe rundt i den varme. Herefter slog vi Pinataen i stykker (ret sjovt at se).
Lørdag d. 26. december - Afslapning
Søndag d. 27. december brugte vi på af køre ned til nogle bjerge vi havde ud set nogle vandreruter i. Vi kørte 85 km sydpå stoppede vi et flot udsigtspunkt hvor vi fik at vide at vi kun var 4 mil nord for NZ's geografiske centrum. Vi kom ned til der hvor vandreruten skulle starte, hvor vi også fandt en gangbro i rigtig Varde Sommerland-stil over en flod. Vi endte med ikke at kunne finde vores vandrerute så vi vendte om og kørte hjem.
Mandag d. 28. december brugte jeg på at slappe af på hostellet mens de andre gik en tur.
Tirsdag d. 29 decemeber cyklede vi ned i Nelson botaniske have og "besteg" bjerget. På toppen af bjerget var der et flot udsigtspunkt og en pæl der var kendt for at være NZ's geografiske centrum, hvilket os bedrevidende godt vidste at det ikke var.
Onsdag d. 30 december brugte vi morgenen på at snakke i Skype-samtale med Oksbølfolkene, der var igang med deres årlige julefrokost. Om eftermiddagen bevægede vi os ned i byen for at for at købe ind til nytårsaften.
Torsdag d. 31 december brugte vi på at drikke øl. Vi spillede ølbowling og der var sågar nogle andre der genkendte spillet. Til aftensmad lavede vi grillspyd, med majskolber og hvidløgsflute, hertil fik naturligvis drukket en masse rødvin. Herefter stod det på diverse druk-kortspil og inden længe bevægede vi os ned i cenrum af byen for at fejre at klokken blev 12. Efter en stor nedtælling blev klokken 12 og vi åbnede champagnen. Herefter kom der nogle politifolk og fortalte os at i hele Nelson centrum er der alkoholforbud (som vi naturligvis godt vidste) som straffes med fængsel. Men efter 5 min som dumme turister, hældte Nørskov resten af flasken (meget lidt) ud foran politiet og smed flasken ud, som de bad om. Det sjove er at hele denne seance foregik under et stort alkoholforbudsskilt. Vi gik tilbage og Møller og jeg gik ned i byen igen hvor der var ved at være dødt så vi gik tilbage igen. Klokken 4 gik vi så i seng ret udmattede og ret fulde.
Fredag d. 1 januar 2010 brugte vi på at sove længe. Jeg fik spist den leverpostej som Sidsel sendte mig i fødselsdagsgave! LÆKKERT!
Lørdag d. 2 januar 2010 - idag, skal vi ud og gå en tretimerstur. Herefter pakker vi sammen og gør klar til at tjekke ud imorgen. Imorgen skal vi til Blenheim hvor vi har en aftale med et hostel der kan hjælpe os med at finde arbejde.
fredag, januar 01, 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære alle 4. Godt nytår! Ja, I har ligesom vi andre holdt juleferie, med at lave mindst muligt fornuftigt, spise og drikke alt muligt ufornuftig, slappet af og ladet op til at tage fat i det nye år! Det skal I have held og lykke med.
SvarSletHer er der fortsat sne frost og kulde, men også solskin ind imellem. Det er rigtig og vedvarende vinter.
Dejligt at du ringer hjem engang imellem Kristian, det er rart at høre, at I har det godt! Jeg er lettet over at I kunne besnakke de flinke politimænd på torvet i Nelson nytårsaften, så I ikke endte i fængsel. Det ville da være træls at tilbringe de første timer (dage?)i det nye år i fængsel - og jeg tør slet ikke tænke på om I kunne risikere at få bøde.. udvisning...
Lov mig at bruge hovedet! - også i det nye år.
Kærlig hilsen mor.
Mange tak for postkortet! Godt at høre at I også får cyklet en smule
SvarSlet