L&P, Hot Water Beach, Irenes fantastiske lejlighed!

Jeg lyster ikke at skrive blog idag, såher er Nørskovs blogindlæg, en smule edited:

Efter at have været i Auckland i nogle dage, var det på tide at komme videre. Der sker nemlig ikke så meget i Auckland. Så vi tog afsted mod Coromandel, hvor vi havde planlagt nogle ting der skulle opleves. På vejen dertil, stoppede vi i Paeroa, hvor der var en Lemon&Paeroa cafe og en stor flaske. Det skal lige siges at L&P er en soda vand der er verdens kendt i New Zealand(deres eget slogan). Det var ikke så spændende, men en sjov lille oplevelse. Vi tog hurtigt videre til Waihi hvor der skulle var et kæmpe hul midt i byen, og det var der som end også. Der var nemlig en kæmpe guldmine, som har været 500m dyb, og er stadig næsten så dyb. Den ligger kun 100 meter fra byens centrum, og er et stort turist mål. Efter guldminen tog vi videre til Whitiangi hvor vi sov natten over på et hostel ejet af en dansker. Det var et fint nok sted, hvor vi opholdte os indenfor næsten hele tiden, da det regnede konstant.

Torsdag tog vi afsted til Hotwater Beach, men var der 2 timer inden der skete noget, vi tog derfor til Hahei, hvor Cathedral Cove skulle være. For at komme derhen skulle man ud på en gåtur fra toppen af et bjerg på ca. 30 minutter. Cathedral Cove var ikke videre interessant, egentlig bare et hul i en klippe, med en strand på begge sider. Men så var det også afsted til Hotwater Beach. Hotwater Beach er en af de farligste strande i New Zealand, pga. meget kraftig understrøm. Men det var heller ikke for at bade i havet vi tog dertil, det var nemlig pga. navnet Hotwater. Man kan grave et hul fra 2 timer før til 2 timer efter lavvande, på et område af ca. 50mx10m, hvor der så kommer varmt, nogen steder kogende vand op og dækker hullerne, og så kunne man ellers bare nyde at sidde i et spa man selv havde lavet, mens andre laver deres rundt omkring.

Det var så også her det gik galt. Saltvand og bilnøgle med bilalarmafbryder er sjovt nok ikke en god sammen sætning. Da der var kommet saltvand i bilalarmafbryderen, virkede den ikke, og alarmen gik derfor i gang et par gange, og vi fik tilkaldt Roadside Rescue(dog først efter, vi troede den virkede igen, efter Møller og jeg havde taget til mekanikeren 3km derfra i klipklapper og regn), som fjernede bilalarmen, hvilket var fint, da den ikke var andet en bøvl.. Men det hele resulterede i mere regn, meget mere regn, og at vi sov på en alt for dyr campingplads i en fin nok hytte, og vandet smagte af svovl og lugte af, ja lort. Mega sjovt.

Om fredagen tog vi så afsted mod Tauranga, dog med et stop ved noget Rockhounding (en vandretur hvor man kan finde halvædelstene fx amatyst og jaspis) som vi dog blev nødt til at aflyse pga al regnen. Til Tauranga nåede vi dog, hvor vejret også blev bedre, selv solen kom frem og skinnede lidt.

Nu sidder jeg så her, lørdag den 5. december, i et pænt stort hus, men en fantastisk havudsigt(kan jeg forstille mig, har ikke lige været ovenpå), oppe på toppen af en bakke. Jeg sidder her fordi, Nanna's kusine kender en som arbejder for noget skovpjat i en praktik periode i sin uddannelse. Hun hedder Irene, og er meget åben overfor andre danskere, da hun har åbnet sit hjem for os alle, for selv at tage ud og babysitte skov rangerens børn her til aften. Så vi sidder i hendes chefs hus, dog i en lejlighed med eget køkken og bad hvor hun til dagligt bor. Så kan jeg vist ikke rigtig skrive mere pt., andet end i morgen skal vi ud og se på et kæmpe skov projekt de er i gang med, hvor der skal være alt fra lerdueskydning til mountainbike bane og 4hjulstræks bane.